Et kort referat fra sidste dag på fluefiskerkurset.

4 kursister fra de 2 forudgående fluekursus-dage mødtes ved Næsgård lørdag sidst på eftermiddagen for at prøve de nye liner og det tillærte.

Det var John, Stefan, Niels og Jan + undertegnede.

Vejret var ikke det bedste med skarp sol m.m., men det blev alligevel en flot og meget hyggelig aften.

Turens højdepunkt var, da Stefan fik landet sin allerførste fluefangede havørred, der gav en længere fight i det lune sommervand.

Det var en dejlig sommer-fed fisk på 45 cm, og Stefan blev en herlig oplevelse rigere! Han gav udtryk for, at han i fremtiden vil benytte fluestangen ved kysten i langt højere grad end tidligere.

Jan tabte 2 havørreder, og de andre måtte nøjes med at spotte og kaste til nogle fisk, der viste sig i overfladen i den gyldne time, der var meget smuk denne aften.

Man får altid noget positivt med hjem fra en fisketur, selvom man ikke fanger fisk!

Jeg vil sige tak for nogle hyggelige dage!

Kæmpe Knæk & Bræk i fremtiden!

Jan Andersen